Bedding af en riffel betyder at man laver en afstøbning i bedding materiale mellem metaldele og skæftet. Når man "bedder" skæftet professionelt, søger man for at skæfte, lås og alle andre dele passer 100% sammen. Dette skaber færre spændinger i riflen og giver en bedre præcision på både kort og lang sigt.
Hvorfor bedder man?
Riflen består i grove træk af to hovedele: En lås med en pibe og en skæfte det er monteret i. Hvor låsen og piben gerne skulle være helt integrerede, er det ofte ikke tilfældet med skæftet. Der er nemlig tit en lille anelse slup mellem skæftet og låsen - også på rifler med plastik eller kunststof skæfte. Da låsen dermed kan bevæge sig i skæftet, er der en risiko for at præcisionen bliver dårligere.
Det kan især være en god ide at bedde rifler med træskæfte, da et vådt skæfte ændrer form når det tørre. Dette er ikke ideelt for hverken præcisionen, skæftets levetid eller skyttens oplevelse af egne evner.
Hvis du er i tvivl om hvor vidt en bedding er en god løsning for din riffel er du altid velkommen til at kontakte os.