Skyd meget bedre med riffel! Vil du gerne blive meget bedre til at skyde med riffel når det virkelig gælder? Vi har lavet et forløb, der lære dig de helt grundlæggende teknikker, så du kan udvikle dig som riffelskytte, hvad end du er helt ny, eller meget erfaren.
Kurset er første del af vores undervisningssystem, der bygger på de oprindelige, og næsten glemte principper om riffelskydning. Vi har fokus på overførbare teknikker der er anvendelige under alle forhold og afstande. Systemet er tilrettelagt af vores chefunderviser, der har mange års erfaring med undervisning i skydning i professionelt regi. Vi har heldigvis fået lov til at tilbyde hans ekspertise til civile, så vi kan sikre den bedst mulige undervisning til jagt og sportsskytter.
“Skyd meget bedre med riffel” er grundmodulet for det videre system. Grundmodulet består af to undervisningsdage:
1) Introduktion, grundteori og grejgennemgang
På første undervisningsdag, laver vi en grundig introduktion af underviser, teorien og principperne bag vores skydefilosofi. Der vil være praktiske øvelser, mulighed for at stille indgående spørgsmål og så vil vi gennemgå alles rifler for at sikre et optimalt udgangspunkt til den kommende skydebanedag. Der vil også være opgaver og “lektier” man kan øve sige på inden vi mødes på skydebanen.
Tid og sted:
Teoriaften for begge hold: tirsdag den 27/2-2024, kl 18-21 på Våbenfabrikken. Deltagelse på aftenen er en forudsætning for deltagelse i skydekursus.
Hvad skal du have med?
Pakkeliste til kursus:
- Riffel og bundstykke
- Høreværn
- Jagtrygsæk med fyld (anlæg)
- En tyk fleecetrøje eller lign.
- Notesbog og skriveredskaber
2) Praktisk skydning på Hanebjerg Skyttecenter.
I det praktiske modul skal vi lære om indtagelse af skydestilling, greb, og skuldring. Derudover lærer I om kontrol af skydestilling, skudsekvens og kontrol af skudsekvensen. Alt i alt vil teknikken gøre jer i stand til at skyde meget mere præcist og konsistent. Vi starter med skydning på 100 meter, men teknikken kan - når man har lært den - bruges til alt fra skydetårn, pürch og skud fra skudestol til bjergjagt og skud på meget lange hold. Derfor slutter vi også dagen af med en times guided skydning, på stålmål op til 300 meter.
Formålet med dagens øvelser er at gøre alle i stand til at forstå og anvende principperne for rigtigt god riffelskyndning, og ikke mindst gøre dig i stand til at øve dig på egen hånd så du selv kan komme videre i din udvikling. En af vores hoved overskrifter er nemlog at du efter kurset vil være i stand til at træne med et formål når du tager på banen.
Hvad skal du have med?
Pakkeliste til kursus:
- Riffel og bundstykke
- 50 stk træningsammunition
- 20 stk jagtammunition
- Høreværn
- Jagtrygsæk med fyld (anlæg)
- En tyk fleecetrøje eller lign.
- Evt specialværktøj til riffel mv.
- Madpakke
- Notesbog og skriveredskaber
Tid og sted - Vælg mellem to datoer:
Skydning - Hanebjerg skyttescenter / 300m bane
Lørdag den 16/3-2024, kl 09-15
Skydning - Hanebjerg skyttescenter / 300m bane
Lørdag den 30/3-2024, kl 09-15
Husk: teoriaften for begge hold er tirsdag den 27/2-2024, kl 18-21 på Våbenfabrikken. Teoriaften er en forudsætning for deltagelse i skydekursus.
Hvilket niveau kan du forvente?
Du kan forvente et højt fagligt og indholdsmæssigt niveau, i et meget afslappet miljø. Vi er her alle sammen for at lære, ikke for at bevise noget. Det er vigtigt for os at skabe et godt og positivt læringsmiljø - uanset dine forudsætninger og erfaring. Af disse grunde er der heller ikke mere end 5 skytter med pr underviser på skydebanen, hvilket sikrer at alle får opmærksomhed og tid med instruktøren. Dermed kan vi også garantere, at alle kursister får rigtigt meget med hjem - hvad end der er tale om viden, færdigheder eller erkendelse.
Dette siger vores kursister om vires skydekurser
“Jeg har været meget tilfreds med skydekursus.
Underviser var god til at rumme elever med meget spredte forudsætninger og skabte ved en engageret men rolig kommunikation et trygt læringsrum for alle med tilpassede udfordringer og målrettede tilbagemeldinger. En styrke i undervisningen var undervisers måde at begrænse mængden af nye emner på, således at der blev bygget oven på stille og roligt i takt med fremskridtet.
Jeg kan til fulde anbefale det kursus til alle riffelskytter næsten uanset erfarings niveauet.”
Hvis du vil vide mere er du altid velkommen til at henvende dig i butikken.