Sådan leverer du et godt riffelskud - hver gang!

Vil du være RIGTIGT god til at skyde med riffel? Så skal du arbejde med din skudprocedure. Vi har lavet et lille blogindlæg til dig, der gerne vil lære at skyde ordentligt. Det er udgangspunktet for vores riffelkurser, som vi udbyder til både nyere og erfarne skytter. Læs mere her og book et kursus.

Bliv bevist om din skudprocedure

Skudproceduren starter, når skytten foretager indånding og afsikrer, og det er den proces du skal igennem hver gang du skyder et skud med din riffel. Det kan virke meget teknisk (og måske også lidt nørdet) at dele det op som vi har gjort her, men det er vores klare erfaring at bygger man sin skydning op på denne måde fra starten, så lægger det sig på rygraden, og man ender med at skyde langt bedre og mere konsistent. 

Fordelen ved at dele det op i disse elementer er også, at hvis noget begynder at gå skævt under træningen, så kan man vende tilbage til proceduren og finde ud af hvor man er begyndt at afvige og lave fejl. Dette vil i de fleste tilfælde få en tilbage på sporet meget hurtigt, og man kan fortsætte den positive træning.

Vi anbefaler i den grad at man indøver sine skudprocedure på en rolig, og om nødvendigt, taktopdelt måde, så det giver den bedste forudsætningen for at mestre teknikken på jagt, hvor forholdende sjældent er optimale.

I første omgang får du den overordnede procedure:

  1. Orientering og klargøring. Sæt kolben i skulderen eller hold riflen i en klarstilling, hvorfra du hurtigt kan komme i skydestilling. Peg riflen i retning af målet og se målet hen over kikkertens top.
  2. Beslutning, egenkontrol og påbegyndelse af skudprocedure. Remsen ”Højre, Venstre, Skulder, Kind” gennemgås mentalt og greb mv justeres derefter. Tag herefter en dyb og rolig indånding samtidig med at du afsikrer – hold nu vejret.
  3. ”KONTAKT” . Kinden flyttes til kolben og målet kommer til syne i kikkerten samtidig med at fingeren flyttes til aftrækkeren og lægger et let, men konstant pres på denne (uden at skuddet afgives). Trådkorset centreres i målet. Læs mere om “Kontakt” i næste afsnit
  4. Udånding og aftræk. Foretag en rolig udånding indtil lungerne er naturligt tømt for luft. Når denne tilstand er opnået øges trykket på aftrækkeren ret tilbage mod næsen indtil skuddet går
  5. Follow through. Følg trådkorset med øjnene så vidt det er muligt, mens det ”løfter” sig fra målet som følge af rekylen. Dette sikrer at skytten har ”set gennem skuddet” og dermed holdt fokus inden der tænkes på, hvor skuddet traf, repetering, opfølgende skud, nyt mål osv. Såfremt skytten har indtaget korrekt/stabil skydestilling, har etableret et korrekt greb og formår at fastholde dette før, under og efter skudafgivelsen er der stor sandsynlighed for at skytten er i stand til at se eget træf i målet på trods af rekylen. 
  6. Repeter ny patron i kammeret. Løft eventuelt hovedet en anelse fra kolben så øjnene lettere fanger målet igen. Hele processen starter forfra, dog uden at der skal afsikres igen.

Byg din teknik op gradvist. Taktopdel om nødvendigt øvelserne jf. ovenstående punkter. Kobl de enkelte punkter sammen, så teknikken bliver flydende og rolig. HUSK konstant at have fokus på SIKKERHEDSREGLERNE. En korrekt udført skudprocedure sikrer en hurtig skudafgivelse uanset situationen uden at gå på kompromis med sikkerhed og de væsentlige detaljer, der sikrer et præcist og dræbende skud.

 

Det nørdede

Når der er kommet styr på selve proceduren er det tid til at dykke lidt mere ned i de elementer der kræver lidt mere forklaring

Inden skuddet

Inden skudproceduren påbegyndes, foretages følgende mentale og fysiske egenkontrol, der skal sikre korrekt greb og skuldring gennem hele processen: 

  1. Greb om forskæftet, herunder grebsstyrke og funktion. Grebsstyrken svarer til et ubehageligt hårdt håndtryk
  2. Greb om pistolgreb, grebsstyrke og funktion. Det skal holdes med samme kraft som forskæftet
  3. Skuldring – ud og op. Kolben skal ud på den store skuldermuskel og op til kinden.
  4. Kindstøtte/reference – afslappet nakkemuskulatur og fuldt sigtebillede. 

Skytten kan med fordel sige følgende remse inde i hovedet: 


”VENSTRE (hånd) - HØJRE (hånd) – SKULDER - KIND”

De fire huskeord referer alle til de fire punkter beskrevet ovenfor. For venstrehåndskytter byttes rundt på venstre og højre.

Når man er i stand til at fastholde sigtebilledet på skiven eller som minimum genvinde sigtebilledet umiddelbart efter skuddet, har man opnået korrekt skydestilling og greb.

I skudøjeblikket skal skytten tilstræbe at se sit mål blive ramt i kikkerten. Sker dette ved skytten at skydestilling og greb har været korrekt. Træffet vil med stor sandsynlig sidde hvor trådkorset, som følge af rekylen, løftede sig fra målet.

Hvad betyder KONTAKT?
KONTAKT beskriver en tilstand, som du gerne skal opnå umiddelbart før skudafgivelse, hvor du er 100% fokuseret på opgaven. Kontakt er en mental tjekliste og signal til os om at tingene er som de skal være. Det er en øjebliks indre ro og ophold inden udånding og aftræk. For øvede skytter kan det koges ned til et splitsekund.

Proceduren er som følger:

  • Målet ses gennem kikkerten
  • Trådkorset er centreret i målet
  • Pegefingeren hviler på aftrækkeren, så kødet på blommen akkurat er komprimeret
  • Der er kontakt med MÅL, TRÅDKORS, AFTRÆKKER

Aftræksteknik
Selve aftrækket udføres ved øge pres på aftrækkeren ret tilbage mod næsen. Pegefingerens bevægelse er rolig og kontrolleret så riflen ikke retningspåvirkes utilsigtet i skudøjeblikket.

Aftrækskontrol forudsætter at aftræksvægten er indstillet korrekt. Står aftrækket for let, er det ikke muligt at komprimere kødet på pegefingerens blomme uden at skuddet går utilsigtet. Dette medfører at dele af timingen i skuddet brydes. Det samme gør sig gældende hvis aftrækket står for tungt. Her er problemet at man mister fokus, fordi der skal lægges for meget energi i selve aftrækket. Hvis aftrækket står for tungt eller for let kan det tit ændres på selv billigere moderne rifler. Kan de ikke det, kan det nogen gange være nødvendigt at få en våbensmed til at se på det.

Lærte du noget nyt? Og vil du gerne blive meget bedre til at skyde med din riffel? Så deltag i vores gennemarbejde kurser her.

IndskydningJagtNyjægerRiffelRiffeljagtSkydningTræningstips

Featured collection

View all
Spar 5.200,00 kr
A-TEC Carbon 02A-TEC Carbon 02
A-tec A-TEC Carbon 02
Tilbudspris: 999,00 kr Normalpris: 6.199,00 kr
A-Tec Optima 45 Front
A-tec A-Tec Optima 45 Front
Tilbudspris: 2.799,00 kr
Spar 1.001,00 kr
A-TEC 87 HERTZ
A-tec A-TEC 87 HERTZ
Tilbudspris: 999,00 kr Normalpris: 2.000,00 kr
A-TEC End Cap Break
A-tec A-TEC End Cap Break
Tilbudspris: Fra 899,00 kr
A-TEC MARKSMAN BREAKA-TEC MARKSMAN BREAK
A-tec A-TEC MARKSMAN BREAK
Tilbudspris: 1.899,00 kr
A-TEC H2 (2 Moduler)A-TEC H2 (2 Moduler)
A-tec A-TEC H2 (2 Moduler)
Tilbudspris: 2.799,00 kr
A-TEC H2 (3 Moduler)A-TEC H2 (3 Moduler)
A-tec A-TEC H2 (3 Moduler)
Tilbudspris: 3.199,00 kr
Spar 2.299,00 kr
A-TEC MILLIHERTZ
A-tec A-TEC MILLIHERTZ
Tilbudspris: 1.500,00 kr Normalpris: 3.799,00 kr

Book en tur i skydebiografen

Vi er stolte af at have Danmarks største skydebiograf som en del af vores butik og våbenmekaniker. Skydebiografen har to sale, hvor du kan skyde med alle kalibre der er lovlige til jagt i Danmark. I skydebiografen træner du på rigtige film af dyr fra hele verden, og du skyder med den samme ammunition som du ville bruge på jagt eller til træning. 

Book her